Hvem er vi egentlige efter en Pandemi?

 

 

Hvem er vi egentlige efter en Pandemi?

 

Året 2020 startede ud med alle de forventninger, der følger med et årtiskifte - blot for at skuffe os alle. 2020 var året der ellers skulle være bemærkelsesværdigt og helt uforglemmeligt. Der gik ikke mere end 3 dage ind i det nye år, før hele verdenen var indstillet på en Tredje Verdenskrig, efter kontroversielle rygter havde spredt sig. Rygterne lød, at Donald Trump havde dræbt en Iransk general, nemlig Qasem Soleimani. Når jeg selv ser tilbage, kan jeg dog ikke benægte, at det har været et uforglemmeligt år idet, at jeg husker tilbage på mange scenarier, der i nutid næsten lyder som noget fra en tv-serie.

 

Alle de katastrofale begivenheder der foregik i verdenen, var ikke til at holde styr på; Australien stod i flammer og Covid-19 ankom for første gang til Danmark, som ingen ellers havde forventet. Covid-19 afspejler, hvordan vi i forvejen forholder os til eksempelvis fattigdom rundt omkring i verdenen. Vi ignorerer det fordi, at det ikke har noget at gøre med os, og fordi det aldrig ville ramme os danskere. Akkurat med vores fantastiske velfærdssystem, eller troede vi måske forkert?

Jeg har i forbindelse med dette altid haft en tanke, som jeg også tror mange andre Danskere har haft. En tanke om at Danmark altid har været et af de bedste lande, og hvor denne tankegang hermed også har opfyldt denne forestilling. Første gang jeg indså, at dette bare var en tanke frem for virkelighed, var den 11. marts 2020. Jeg kan snakke på mange andres vegne, når jeg siger dette: ingen af os havde nogensinde forstillet sig, at Covid-19 ville ankomme til Danmark, og hvordan den ville påvirke os.

 

Fredag den 30. oktober var jeg i Fakta for at handle, da jeg manglede mælk til mine Cornflakes. Jeg stødte på en jævnaldrende kvinde, som råbte ”Nu tager jeg kraftedeme mit mundbind af, det her går imod grundloven” i takt med, at hun rev sit mundbind af. Den jævnaldrende kvinde blev derefter eskorteret ud af Fakta, imens publikum stirrede blindt på hende. Jeg blev helt overvældet af, hvordan vi som Danskere håner Amerikanerne for at nægte at bære mundbind, når vi netop gør det samme? Kan en krise ændre en befolkning så meget, at man ligner sine fjender, eller har vi aldrig kunne se det fra det andet perspektiv? Det var de tanker, jeg gik med på vej hjem. Man blev nærmest lidt skræmt, men formåede at grint lidt af det på samme tid.  Denne kvinde var en ganske almindelig dansk borger. Hun var ikke skør, hun var ikke sindsforvirret, men hun var en, som jeg måske endda kunne se som min egen gymnasielærer, en kasseekspedient eller min læge.

 I artiklen “Hvem bliver vi, hvis vi lader os styre af likes” af Morten Mikkelsen, nævner han blandt andet følgende: ”At blive ustandseligt påvirket og afkrævet en stillingtagen og alligevel føle sig magtesløs. Selvom sociale medier har gjort næsten alle til medier, der offentliggør information, kræver det stor selvkontrol og bevidste strategier for det enkelte menneske overhovedet at have et rum til at tænke personlige tanker”. Om mundbind gik imod grundloven og om de overhovedet beskyttede mod Covid-19, var blevet diskuteret på de sociale medier. Disse informationer på de sociale medier kunne havde været grunden til, at den jævnaldrende kvinde var blevet så påvirket, at hun mistede selvkontrollen den dag i Fakta.

 

Er vi mon også skyldige i den jævnaldrende kvindes opførsel, og alle andre som går imod restriktionerne, når vi bruger på Facebook, instagram eller snapchat, og er med til at skabe mistillid til regeringen. Er vi med til at kaste brænde på bålet, når vi eksempelvis liker, kommenterer eller deler opslag, memes eller videoer om hvorvidt mundbind overhovedet beskytter mod Covid-19? Havde disse personer mon nogensinde gået imod restriktionerne, hvis vi slet ikke havde likede den ene meme, eller delte den anden video?

Vi havde aldrig forventet, at Corona nogensinde skulle ramme vores yndige land, hvor vi jo alle ville følger retningslinjer og love. Eller var det bare en illusion? Det lyder nærmest dobbeltmoralsk, når vi danskere, selv ser vores land, som et der er meget bedre end alle andres. Vi latterliggør verden omkring os som eksempelvis USA, hvor de fester og laver protester mod at bære mundbind på trods af pandemien. Dét ville vi jo aldrig gøre (indtil problemerne kom til os). Mange overholdt ikke retningslinjerne i Danmark, bøder blev delt ud i de mange byer, og nogle nægtede at bære mundbind til den grad, at det endte ud i anholdelser. Så hvem er vi egentlig efter en Pandemi?

- Iman